Archive for januar, 2011
Tilmelding til stævner i 2011
Tilmelding til stævner i 2011
Kære spillere og forældre,
DGI-indendørsturneringen er snart slut, og der er lang tid til, at vi starter udendørs træningen i april. Trænerteamet har derfor ”støvsuget” området for private stævner, og desuden arrangeret et par træningskampe, bl.a. ”landskamp” i Skanör Falsterbo, Sverige (nær Malmö). Indendørstræningen på Skanseskolen fortsætter til april som vi plejer. Vi vil forsøge at lave et par interne turneringer, og måske invitere et par naboklubber.
Trænerteamet har desuden kigget på forskellige sommerstævner, der kunne være interessant for drengene at deltage i, eks. Bakken Fodbold Festival og Kronborg Cup. Når udendørs sæsonen starter, vil der være regelmæssige kampe for både 5- og 7-mands holdene i SBU-turneringen.
Vi har samlet de forskellige tilbud i nedenstående oversigt, og vi vil nu bede jer tilmelde jer de stævner, I har lyst til. Hvis der er flere tilmeldte, end vi har pladser til, vil vi fordele spillerne, således at flest mulige får mulighed for at komme med. Yderligere oplysninger om mødetid osv. følger, når vi har et samlet overblik over tilmeldingerne.
Bemærk, at Bo-Hus Cup i Nykøbing Falster er med overnatning, og vi i første omgang blot vil se om der er tilslutning til stævnet, som flere HGI-hold deltager i, og som har ry for at være et af de bedste og sjove stævner i landet. Den endelig deltagerpris vil afhænge af antal tilmeldte. Det gælder i øvrigt alle betalingsstævnerne. Klubben dækker kun udgifter til DGI- og SBU-turneringer, medens at private stævner skal vi selv betale. Derfor vil sponsorstøtte til disse arrangementer blive modtaget med stor tak.
Tilmelding skal ske her – udfyld formularen. Sidste frist for tilmelding (til alle stævner) er mandag den 24. januar 2011. Vi vil bede jer respektere den deadline, så sæt jer sammen om familiekalenderen allerede nu!
Med fodboldvenlig hilsen
Træner-teamet
| Stævner i 2011 for årgang 2001 | |||
|---|---|---|---|
| Dato | Sted | Type | Bemærkninger |
| 5. februar 2011 | Lyngby | Udendørs | 7-mands på kunstgræs. Privat træningskamp. |
| 12. februar 2011 | Taastrup | Indendørs | Breddestævne. 2 hold tilmeldt (B/C). Pris ca. 55 kr. pr. spiller. |
| 26. februar 2011 | Ganløse | Indendørs | Nordea Fonden Cup. 2 hold tilmeldt (A/B). Pris ca. 60 kr. pr. spiller. |
| 26. februar 2011 | Lundtofte | Indendørs | Breddestævne. 1 hold tilmeldt. Pris ca. 50 kr. pr. spiller. |
| 5. marts 2011 | Glostrup | Indendørs | Sydbank Cup (rk. A/B). Pris ca. 50 kr. pr. spiller. |
| 27. marts 2011 | Skanör Falsterbo, Sverige | Udendørs | 7-mands på kunstgræs. 2 hold. Privat træningskamp. Pris: Ukendt, men deling af broafgift må forventes (flere forældre har dog BroBizz og prisen forventes at kunne holdes på et rimeligt niveau). |
| 28.-29. maj 2011 | P.t. ukendt | Udendørs | Bakken Fodbold Festival. 7-mands (rk. A-D). Pris ca. 75 kr. pr. spiller inkl. medaljer og turpas til Bakken. |
| 10.-13. juni 2011 | Nykøbing Falster | Udendørs | Bo-Hus Cup. 7-mands (rk. A-C). Min. 6 kampe. Pris ca. 700 kr. pr. spiller inkl. indkvartering, bespisning, præmier, t-shirt og svømmehal. |
| 5.-7. august 2011 | Helsingør | Udendørs | Kronborg Cup. 7-mands. 4-6 kampe pr. hold. Præmier. Pris ca. 80 kr. pr. spiller. |
Ingen træning søndag den 9. januar
Ingen træning søndag den 9. januar
Grusbanerne på Hillerød Stadion er lukket pga. vejret. Derfor er der ingen træning på søndag den 9. januar som ellers annonceret. Indendørs træning lørdag den 8. januar på Skanseskolen gennemføres naturligvis, og vi glæder os til at se rigtig mange spillere til træning igen.
Godt nyt fra Bag Målet
Bente Alsted har overtaget driften af Bag Målet – nu bl.a. med Take Away. Læs mere her: http://bagmaalet.skysite.dk/?side=245027 og http://www.facebook.com/group.php?gid=183837883378.
Træningsstævne i Lyngby
Lørdag den 5. februar kl. 12.00-13.30 er der aftalt træningsstævne i Lyngby. Alle spillere inviteres med, men vi vil bede hver enkel spiller tilmelde sig. Information om selve tilmeldingen udsendes i løbet af kort tid (du kan derfor ikke tilmelde dig ved at svare på denne e-mail).
Godt nytår!
Med venlig hilsen
Træner-teamet