Archive for marts, 2011

Snart skal vi på græs

Snart skal vi på græs

Udendørssæsonen nærmer sig (heldigvis) med hastige skridt, og sidste indendørs træning på Skanseskolen bliver lørdag den 2. april. Alle spillere mødes kl. 10.30, hvor vi laver vores egen lille Champions League fodboldturnering.

Stadioninspektøren på Hillerød Stadion forventer at åbne for udendørs træning i uge 14, og det betyder, at vores første træning på græs bliver tirsdag den 5. april kl. 17.30-19.00 (på bane 4 – lige nedenfor klubhuset).

Vi holder forældremøde (drengene træner imedens) tirsdag den 12. april kl. 17.45-18.45 i klubhuset, og vi ser naturligvis gerne, at alle spillere er repræsenteret ved enten mor eller far.

Dagsorden til forældremøde:

  1. Træning foråret 2011
    1. Hvad, hvordan og hvorfor – lidt om den røde tråd i træningen
    2. Spillerne skal være træningsparate – vores forventninger til drengene under træning
    3. Hjælpere til træning/materiel
  2. Kamp foråret 2011
    1. Hvilke hold og hvordan sammensættes de
    2. Transport til udekampe, frugt- og vaskeordning
    3. Badning efter kamp og målpenge
  3. Spillerkarrusellen, spillerudviklingsprogram, målmands- og tekniktræning
  4. De 10 forældreråd
  5. Sociale aktiviteter (eks. fodboldture og fællesspisning)
  6. Eventuelt

Vi har med udgangspunkt i jeres tilmeldinger besluttet, at tilmelde to 7-mands hold til Lions Cup i Kalundborg i Pinsen. Lars Skibsted vil sammen med 2-3 forældre koordinere turen. Mere information herom følger snarest.

Vores gode venner i Lyngby har inviteret os til en ny træningskamp, og det bliver søndag den 3. april. Vi deltager med to 7-mands hold. Vi inviterer 20-22 spillere til kampen, og disse vil blive kontaktet direkte pr. e-mail.

Med venlig hilsen
Trænerteamet

Brasser Fodboldskole og spillerudvikling i HGI

Brasser Fodboldskole og spillerudvikling i HGI

Brasser Fodboldskole for 10-15 årigeBrasser Fodboldskole

Fra den 31. juli til 3. august 2011 afholdes der Brasser Fodboldskole ved FrederiksborgCentret i Hillerød.

Du kan læse meget mere om skolen og tilmeldingen her.

Spillerudvikling i HGI

Ungdomsudvalget har med HGI Fodbold bestyrelses velsignelse søsat et nyt spillerudviklings koncept.

Peter Bennett er tilknyttet som udviklingskoordinator. Det vil sige, at han står for den daglige administration og registrering af spillernes samt deres udvikling og har den daglige kontakt med forældre, ungdomsudvalg, talent scouts, eksterne trænere samt omkringliggende samarbejdspartnere som Byskolens fodboldlinje, sportscolleges, FC Nordsjælland, Lyngby, m.m. Peter kan kontaktes på telefon 20697376, mail pb@oxygen.dk.

Steen Jensen er tilknyttet som ansvarlig for at holde øje med de mest talentfulde og træningsparate børne- og ungdomsspillere spillere (det vi kalder for at scoute). Han har også ansvaret for selve specifik træningen. Steen kan kontaktes på 51559423.

Inden 1. april vil de bedste spillere i årgangene U11, U12 og U14 blive tilbudt et ekstra trænings pas fredag 16.00-17.30, hvor de vil blive udfordret og få specifik træning, der kan udvikle deres tekniske kvaliteter samt styrke deres team-spirit. Derfor kan det forekomme at scouts kigger på de berørte årganges træning og kampe. Spillerne udvælges i samråd med trænerne, men det er Steen Jensen og Peter Bennett, der tager den endelige beslutning, og det er dem alle forældre henvendelser iforb med udvælgelsen skal rettes til. Det koster 200 kr per sæson for spillerne at deltage i specifiktræningen. Der er altså tale om delvis egen betaling, således at projektet der koncentrerer sig om de få ikke belaster den samlede økonomi for de mange i HGI.

Spillerudviklings-konceptet er ikke statisk, men dynamisk. Dvs at hvis en spiller ikke udtages i første omgang, så kan han med flid og indsats komme i betragtning senere hen. Der scoutes nemlig løbende på alle børne- og ungdomsårgangene. Dog ikke de allermindste.

Har i yderligere spørgsmål eller brug for trænermæssig sparring så er i velkomne til at ringe til mig, når som helst.

Læs mere om konceptet her: Side1&4 | Side2&3

Hilsner
Peter Bennett
Spillerudviklingskoordinator samt U11 træner

Nu sender vi også en SMS!

Nu sender vi også en SMS!

Kære forældre,

SMS-service på årgang 2001

Vi har på årgang 2001 etableret en (gratis) SMS-service, som vi primært vil bruge i forbindelse med flytning og aflysning af træning og kamp. Der kan også opstå situationer til træning eller kamp, der kræver, at trænerteamet kan komme i forbindelse med jer. Derfor vil vi også benytte lejligheden til at opdatere telefonlisten.

Vi har allerede mobiltelefonnr. på mange af jer, men vi vil gerne have alle forældre med på denne service.

I bedes derfor klikke her og indtaste jeres mobiltelefonnumre.

På forhånd tak for jeres samarbejde.

Med sportslig hilsen
Trænerteamet

PS: Husk forhåndstilmelding til Lions Cup senest fredag den 11. marts.