Archive for juni, 2011
Tilbud om sommerferie træning
Tilbud om sommerferie træning
Vi har valgt at tilbyde årgangens drenge lidt træning i sommerferien, dvs. én gang om ugen (27-31) i henhold til nedenstående skema:
- Onsdag 6. juli kl. 17.00-19.00 (Steen og Christian)
- Onsdag 13. juli kl. 17.00-19.00 (Lars Skibsted og Christian)
- Onsdag 20. juli kl. 17.00-19.00 (Lars Skibsted)
- Onsdag 27. juli kl. 17.00-19.00 (Lars Skibsted)
- Onsdag 3. august kl. 17.00-19.00 (Michael og Erik)
Sluttidspunktet kan ændres, men starttidspunktet kl. 17.00 ligger fast. Vi mødes på vores normale træningsbane (3). Husk drikkedunk!
Fem spillere udtaget til Spillerudviklingsprogrammet
De to specifiktrænere Peter Bennett og Steen Jensen har udtaget flg. fem spillere til “Spillerudviklingsprogrammet” (også kaldet Specifiktræning), der starter efter sommerferien: Søren Skibsted, Oliver Nordentoft og Frederik Terp som markspillere. Som målmænd er udtaget Emil Sørensen og Lukas Varberg. Spillerne er vurderet – i kamp og træning – og udvalgt på baggrund af spillerens tekniske niveau, spilforståelse og i sær træningsparathed. De nævnte spillere vil følge årgangens normale træning ved siden af specifiktræningen.
Peter Bennett og Steen Jensen opfordrer årgangens øvrige spillere til at “klø på” til træning og kamp, da flere spillere er meget tæt på at komme med til Specifiktræningen, og disse spillere bliver fulgt løbende gennem efteråret. Spillerkarrusellen vil blive brugt aktivt i efteråret. Det betyder at en del spillere vil blive tilbudt en (ekstra) ugentlig træning sammen med årgang 2000. Der udarbejdes en fast kalender for disse spillere, der skal indgå i Spillerkarrusellen, og den vil ligge klar inden sæsonstarten primo august.
Vi ønsker god sommer!
Trænerteamet vil gerne ønske alle spillere og forældre en rigtig god sommer. Tak til alle, der har hjulpet med at have en meget velfungerende årgang. Vi glæder os til fortsættelsen.
Med venlig hilsen
Trænerteamet
PS: I sommerferien kan du passende øve dig i øvelserne til Tekniktræningen – måske i sær jonglering. Vi afslutter bronzemodulet til efteråret. Se video til alle øvelserne her.
PPS: Holdene til Kronborg Cup udsendes i løbet af juli md.
Sommer-info
Fællesspisning tirsdag – husk vi træner tidligere den dag
På tirsdag den 21. juni afholder vi fællesspisning fra kl. 18.00 i Klubhuset. Der trænes derfor kl. 17.00-18.00. Hvis ikke du allerede har betalt for din deltagelse, beder Mie og Lotte dig få det bragt i orden inden tirsdag. Indbetaling kan ske til kontonr. 7638 0002002269 – angiv spillerens navn som reference.
Træning Skt. Hans – sidste træning inden ferien
Torsdag den 23. juni er sidste træning inden sommerferien. Vi træner kl. 17.30-19.00. Bemærk: Tekniktræning fredag den 24. juni aflyst pga. kamp. Tekniktræning fortsættes til efteråret, hvor vi afslutter bronzemodulet.
Fodboldskole og ferietræning
I uge 26 står den på fodboldskole. I uge 27-31 vil vi prøve at arrangere én ugentlig træning sammen med årgang 2000. Tidspunktet er ikke fastlagt, men vi orienterer via e-mail. Opstarten bliver i uge 32. Information herom udsendes ligeledes via e-mail.
Spillerudviklingsprogram – hvem kommer med?
De spillere, der er inde i billedet til klubbens interne spillerudviklingsprogram, vil modtage besked i løbet af uge 25.
Tak for Lions Cup!
Alle deltagende spillere og trænere vil gerne takke Lions Cup udvalget for en fantastisk weekend i Kalundborg. Det var en meget positiv oplevelse for os alle, og der er helt sikkert basis for flere ture med drengene. Vi vil henover sommeren få lagt billeder og video fra turen på hjemmesiden.
Kom og hep på drengene!
På lørdag den 25. juni spiller vores 7-mands hold i rk. 2 deres sidste kamp mod KBK. Holdet kan vinde rækken, så kom og hep på vores drenge. Kampen spilles på Hillerød Stadion kl. 11.00. Der er gratis entre!
Kronborg Cup – 5.-7. august
Vi stiller med to 7-mands hold til Kronborg Cup i Helsingør weekenden før skolestarten. Nederst ses de 22 spillere, der ønsker at deltage. Afbud skal meldes til Christian hurtigst muligt, tak. De endelig hold, kampprogram m.m. udsendes i løbet af juli md.
God sommer til jer alle!
Med venlig hilsen
Trænerteamet (Lars Skibsted, Lars Terp, Michael, Erik, Steen og Christian)
| Adam Lumholt |
| Anton Lindén |
| August Heering |
| Christoffer Ploug |
| Daniel Zeiler Terkildsen |
| Emil Sørensen |
| Frederik Norup |
| Frederik Terp |
| Frederik Tvilling |
| Gustav Wolfsberg |
| Hans Christian |
| Johan Ingeholm |
| Kjartan Leander |
| Laurits Jakobsen |
| Lukas Varberg |
| Magnus Heering |
| Magnus Ravn Andersen |
| Marco Poulsen |
| Marcus Borring Andersen |
| Nathan Holfelt |
| Oliver Nordentoft |
| Thijs Laanstra |
Hvem vil spille på søndag? Husk tilmelding til fællesspisning!
Hvem vil spille på søndag?
Søndag den 19. juni spiller vores to 5-mands hold sidste runde (m/medaljer) inden sommerferien. Nedenfor ses de to hold samt mødetidspunkt ved Hillerød Stadion. Der er tre ledige pladser, som fordeles efter “først-til-mølle” princippet. Har du lyst til at spille, skal du blot besvare denne e-mail. Bemærk: De to 7-mands hold spiller også søndag, og spillerne til de to hold har fået besked herom.
Hold Erik – Veksø Multihal, afgang fra Hillerød Stadion kl. 09.00
Veksø Multihal, Gl. Hovevej 14, 3670 Veksø Sjælland
- Anton Lindén
- Asger Strandkvist (F)
- Anton Søland
- Daniel Therkildsen
- Thijs Laanstra
- LEDIG PLADS
- LEDIG PLADS
Hold Michael, Blovstrød Stadion, afgang fra Hillerød Stadion kl. 09.15
Blovstrød Stadion, Sandholmgårdsvej 29, 3450 Allerød
- Frederik Tvilling (F)
- Mads L. Olsen
- Marco Poulsen
- Mike Strandby
- Siggi K. Glitzky
- Victor R. Schultz
- LEDIG PLADS
Ved afbud eller forsinkelse på dagen kontakt holdlederen. F = medbring udskåret frugt.
Fællesspisning – kom nu og vær med!
Tirsdag den 21. juni er der fællesspisning for årgang 2001 i Klubhuset. Har du ikke tilmeldt dig og din familie endnu, så gør det her. Tilmeldingsfristen er 15. juni.
Med sportslig hilsen
Trænerteamet
Fællesspisning tirsdag den 21. juni 2011
Tilmeldingen er lukket.
Vi inviterer til fællesspisning for hele årgang 2001 med søskende og forældre tirsdag den 21. juni. Spisningen foregår i Klubhuset. Menuen er en hemmelighed. Prisen er 40 kr. pr. deltagere og inkluderer vand. Sodavand skal købes separat.
Spisningen bliver fra kl. 18.00. Det betyder, at træningen denne dag afvikles fra kl. 17.00-18.00.
Nedenfor er der en tilmeldingsformular, og bemærk venligst, at der skal bruges hjælpere både før og efter spisningen. Betalingen skal ske til det anførte kontonr. inden den 21. juni.
Fællesspisningen koordineres af Mie (mor til Magnus og August Heering) og Lotte (mor til Oliver Nordentoft), som kan kontaktes hhv. på fam.heering@youmail.dk og LOHEL@noh.regionh.dk.
Vi håber, rigtig mange vil tilmelde sig dette hyggelige arrangement.
Med venlig hilsen
Mie og Lotte