Archive for juli, 2011
Opstart og tilmelding til efterårets kampe
Kære spillere og forældre,
Vi starter træningen igen tirsdag den 9. august
Træningstiden er tirsdag og torsdag kl. 17.00-18.30 på bane 3. Bemærk at træningstiden er rykket en ½ time frem. Tekniktræning er fortsat fredag kl. 17.30-18.30 på bane 5. Trænerteamet i efteråret udgøres af Lars T, Lars S, Michael T, Erik, Steen og Christian. Vi får dog i lighed med tidligere brug for 1-2 hjælpere til afvikling af træningen. Allerede torsdag den 11. august spiller vi træningskamp (hjemme) mod FIF (Lars’ og Christians 7-mands hold). Spillerne hertil får direkte besked fra trænerne. Der vil ikke være alm. træning den dag. Efterårssæsonen slutter i ugen op til efterårsferien.
TILMELDING TIL KAMPE I EFTERÅRET – MEGET VIGTIGT!
På denne side skal du tilmelde dig til efterårets kampe – og det bør du gøre allerede nu, eller senest onsdag den 10. august. Tilmeldingen foregår ved at du starter med at vælge spillerens navn og herefter krydser de kampe af, han ønsker at deltage i. Herefter udsendes kampplaner for de tre hold, vi deltager med. I efteråret deltager vi med tre 7-mands hold, to i DBU Sjællands turnering og et i DGIs breddeturnering. Der er ingen 5-mands hold mere.
Specifiktræning
Fem af årgangens spillere deltager i klubbens Specifiktræning sideløbende med den normale træning, og disse får direkte besked fra klubben mht. det praktiske omkring træningstider m.m.
Spillerkarrusellen
Otte spillere (Adam Lumholt, Andreas Frørup, Hans Christian, Johan Ingeholm, Kjartan Leander, Lukas Hjuler Jensen, Nathan Holfelt og Nikolai Aagaard) er udvalgt til at indgå i Spillerkarrusellen i efteråret. Disse otte spillere inviteres til at træne sammen med årgang 2000 (U12) 2-3 gange i løbet af efteråret. Se planen for Spillerkarrusellen her. Det er spillernes eget ansvar at de møder frem til træningen, og det står frit for at vælge mandag eller onsdag. Spillerne på Spillerkarrusellen må naturligvis også gerne følge træningen på vores egen årgang i de uger, de træner sammen med U12.
Sponsorer søges!
Vi har to helt nye spillersæt, men trænger til at få udskiftet de to andre sæt, vi har. Hvis du kender en venlig sponsor, vil vi blive superglade. Et spillersæt med strømper, buks og trøje inkl. tryk får for ca. 4.000 kr. Vi kunne også rigtig gerne tænke os en lille pavillon og et beach flag (med vores logo), som vi kan have med til stævner. Hvis du kender nogle, der gerne vil støtte årgangen, så tag fat i Christian.
Hillerød Cup 2011 – kom og hjælp os!
Lørdag den 3. september afholder klubben Hillerød Cup, hvor årgangen selv deltager med tre 7-mands hold. Hillerød Cup er et nyt stævne-initiativ fra klubben, og som altid kan den slags arrangementer kun afvikles med frivillig hjælp. Et evt. overskud fra stævnet går til bl.a. nye bolde o.l. Alle årgange forventes at bidrage med 2-3 par frivillige hænder. Årgang 2001 skal løse flg. opgaver:
Opgave Antal hjælpere
Uddeling af præmier 2 personer lørdag formiddag
Uddeling af præmier 2 personer lørdag eftermiddag
Opsætning af oppustelige baner 2 personer lørdag morgen (tidligt)
Nedtagning af oppustelige baner 2 personer lørdag middag/eftermiddag
Alle hjælpere får instruktion til opgaverne. Fortæl Christian at du gerne vil hjælpe til – ved at svare på denne mail eller ring/SMS på tlf. 2123 2569 – og gør det gerne allerede nu!
Vel mødt til en spændende efterårssæson!
Med sportslig hilsen
Trænerteamet